torsdag den 22. maj 2008

Coop - Boller i Karry

Boller i karry fra Coop er utroligt let at gå igang med, som alle andre færdigretter. Pakken fylder ikke ret meget, og indpakningen er let at åbne.






Tilberedningen foregår ved at man tager plastbakken ud og varmer den op i enten mikrobølgeovnen eller en almindelig ovn.


Tilberedningstid:
Mikrobølgeovn 750W - Dybfrossen: ca. 9 min. - Optøet: 4-5 min.
Almindelig ovn 175C - Dybfrossen: ca. 30 min. - Optøet: 15 min.




Som man kan se, har jeg valgt at benytte en mikrobølgeovn til at forberede mit lette måltid.



Og her er resultatet af min færdig 'wavet' ret, som ligger op til at skulle ende som et rigtigt lækkert måltid.


På det nedenstående billede har jeg prøvet at være kreativ, ved at gøre færdigretten en anelse mere spændende og indbydende, man skulle jo næsten tro jeg selv havde lavet det hele fra bunden!






Med et glas vin og noget ekstra tilbehør mætter det hele ret godt. Dette er ikke et måltid der får dig til at blive overmæt, men du får en okay mæthedsfornemmelse, hvilket selvfølgelig også er meningen med dette produkt.

Tilsat havde jeg valgt at have noget frisk salat med skåret agurker, og en frisk hvede bolle, samt ekstra salt. Det skal siges at jeg efter at have taget disse billeder fik yderligere tilsat Thousand Island - Classic dressing, hvilket lige gav prikken over i'et i denne færdigret.

Færdigret point (Fra 1 til 10)
Tilberedning: 7
Smag: 7
Oprydning: 6
Total: 7

Denne færdigret kan sagtens anbefales som et godt aftensmåltid, hvis du er van til lidt mere mad end hvad der lige er i plastbakken, kan det dog fint suppleres med ekstra form for mad.